Her to måneder før Google Analytics stopper med at behandle data på Universal konti, vil Google Analytics sikre sig, at alle får beskeden ved at sætte et stort rødligt banner med en dommedags nedtælling midt på siden, når man åbner sin Analytics konto.

Beskeden lyder:

“Denne ejendom stopper med at behandle
data fra og med den 1. juli 2023″

Og selve banneret ser sådan ud:

Hvad hvis jeg har en kørende og velfungerede GA4 konto?

Dette banner vil dukke op lige meget hvad – også for dig der allerede har en kørende og velfungerende GA4 konto!

Så ingen panik. Denne besked dukker op på alle konti, og er blot Google Analytics, der sikrer sig at alle har forstået, at de skal oprette en GA4 før timeren udløber, da deres sporing ellers vil stoppe med at fungere.

Selvom man har en linket universal og GA4 konti, gennemført konfigurationsassistenten og markeret alle handlinger som udført, så vil denne pop-up stadig dukke op.

Du kan roligt trykke; nej tak, så du fortsat kan benytte dig af data og rapporter.

En tilbagevendende pop-up

Beklageligvis, ser det ud til at banneret er indstillet til at dukke op igen, næste gang du åbner Google Analytics. Det betyder, i skrivende stund, at man ikke kan komme af med banneret, lige meget hvad man trykker på. Man kan klikke det væk midlertidigt, men ved ny indlæsning af Analytics, vil det dukke op igen.

Forhåbentlig får Google Analytics tilrettet banner-indstillingerne, så man kan lukke den ned permanent, hvis man allerede har en fungerende GA4 konto.

Google Analytics Universal

Google Analytics Universal er den nuværende version af Google Analytics tracking-koden, som blev lanceret i 2013. Google Analytics bruges af millioner af hjemmesider til at spore besøgende, analysere deres adfærd og bruges til målgrupper i Google Ads.

Google Analytics 4

Google Analytics 4 (GA4) er den nyeste version af Google Analytics, som blev lanceret i 2020. GA4 giver brugerne mulighed for at spore kundernes adfærd på tværs af enheder og platforme, så man kan få et mere helhedsorienteret indblik i deres adfærd. GA4 giver også mulighed for mere avancerede rapporter og funktioner, som hjælper virksomheder med at forbedre deres marketingstrategier og websites ydeevne.

Mangler du hjælp til din digitale markedsføring? Eller ønsker du at drøfte din digitale strategi?

Så book et gratis
telefonmøde lige nedenfor.