Google Tag Manager

Google Tag Manager er et system, der holder styr på sporingskoder på hjemmesider. Tag Manager er bygget og udgivet af Google, og er også det mest brugte Tag Manager-program i dag.

Orifarm logo Danfoss logo Sengespecialisten logo Orifarm logo Danfoss logo Sengespecialisten logo

Google Tag Manager er smart, fordi man kan installere Google Tag Manager-koden på en hjemmeside. Fra Tag Manager kan man så opsætte sporing til Google Analytics, Facebook Pixel, Google Ads-sporing, Bing Ads-sporing, sporing til Affiliated program.

Google Tag Manager dashboard

Hvorfor bruge Tag Manager?

Når man er ansvarlig for en hjemmeside, men har flere involverede samarbejdspartnere, og hver af disse partnere gerne vil have hver deres sporingskode på hjemmesiden, er det både usikkert og besværligt at give hver partner egen adgang til CMS, eller for den sags skyld blot at give dem det samme login. Med det samme login er det ganske umuligt at finde ud af, hvem der har indsat kode på hjemmesiden. Med Tag Manager skal man have sin udvikler til at installere Tag Manager i systemet. Herefter kan man invitere samarbejdspartnere til Tag manager og lade dem opsætte sporing derigennem.

I Tag Manager har man et fuldstændigt overblik over, hvilke koder eller tags der bliver affyret, og hvor på hjemmesiden det sker. Man kan hurtigt rydde op eller pause en sporingskode, når denne ikke længere skal bruges. Tag Manager giver en historik over, hvem der her publiceret hvert tag, så det er hurtigt og nemt at gennemskue, hvem der står bag hver ændring.

Tag Manager i udvikling

Tag Manager bliver stadig udviklet, og der kommer hele tiden nye integrationer til, som er lige til at bruge. Hvis Google ikke har udviklet en sporingsskabelon til en sporingskode, kan man prøve at kigge i Google Tag Manager’s åbne galleri af tags og se, om andre har udviklet en Tag Manager-integration til den sporingskode, man skal have indsat.

Tag Manager giver også mulighed for at bygge det hele fra bunden med HTML og scripts, så man kan bygge præcist den kode, man har brug for at “affyre.”

Udvidelse af hjemmeside med Tag Manager

Tag Manager blev tilbage i 2012 bygget med formålet at holde styr på sporingskoder, men kan i dag så meget, at 3. partsprogrammer i stigende grad benytter sig af Tag Manager til at udvide funktionaliteten af hjemmesiden.

Det mest benyttede eksempel er cookie accept-partnerne, der ofte bliver implementeret igennem Tag Manager, for så også at indvirke på, hvor og hvornår alle de andre sporingskoder bliver aktiveret.

Tag Manager gør i det hele taget hele GDPR-delen meget nemmere at administrere på en overskuelig og kosteffektiv måde.

Tag Manager gør det nemt at teste

Hver gang man redigerer i koden på hjemmesiden er der mulighed for, at man ødelægger noget der ellers virkede som det skulle. Når man kopierer en sporingskode ind og skifter sporingstag ud, ja, så sker det en gang i mellem, at der bliver indsat et forkert tegn, eller man får slettet et starttegn, og så virker hjemmesiden pludselig ikke.

Typisk vil man først tage ændringen til et testmiljø, for så at flytte ændringerne til live-hjemmesiden. Men det kan være meget ressourcekrævende for en særdeles lille ændring i sporingskoden. Med Tag Manager kan man hurtigt opsætte nye sporingskoder og teste sporingskoden i livemiljø uden at skulle til at opsætte et omfattende testmiljø.

Med Google Tag Manager preview mode er det nemt at implementere nye sporingskoder, åbne preview mode og teste, at

sporingskoden faktisk opfører sig, som man forventer og sporer præcist de handlinger, man vil have den til.

Som digitalt bureau giver det os en sikkerhed for, at de opsætninger vi laver til vores kunder, virker som tiltænkt, og at man med det samme kan se om en nyindsat kode eventuelt ødelægger andre dele af hjemmesiden.

6 gode grunde til at bruge Tag Manager som hjemmesideejer

  • Få suverænt overblik over alle sporingskoder på hjemmesiden, og hvornår de aktiveres

  • Opdater sporingskoder trygt og enkelt, uden brug af udviklertimer

  • Indsæt nye sporingskoder hurtigt og nemt, uden brug af udviklertimer
  • Nyd gavn af nem at fejlsøgning

  • Undgå begrænsning i, hvilke koder der kan “affyres”

  • Drag fordele af nem brugeradministration til samarbejdspartnere

Den eneste grund til du ikke burde skifte til Tag Manager nu er, hvis dit CMS ikke understøtter Google Tag Manager, og så er det måske på tide at overveje at skifte CMS?

Opsætningstiden af Tag Manager betaler sig hurtigt hjem i de timer, du sparer næste gang, du skal indsætte eller opdatere næste sporingskode.

Google Analytics 4

Står du og overvejer at benytte Google Analytics 4 (GA4)? Så er Google Tag Manager den oplagte metode at starte med at implementere. Google Tag Manager understøtter GA4 og GA4-events, som er en helt central del af GA4.

Du kan både køre Google Analytics Universal og Google Analytics 4 fra Tag manager. På den måde kan du beholde den gamle kendte sporing og samtidigt tage del i de nye muligheder GA4 tilbyder. Alt sammen i samme Tag Manager-opsætning.