Når dine kampagner har kørt i Google Ads et stykke tid, vil du få adgang til en række anbefalinger fra Google. Anbefalingerne er forslag til effektivisering af din forretning ud fra Googles algoritme og kan styres både manuelt og automatisk.

Ved at anvende Googles automatiske anbefalinger kan optimeringen af din Ads konto blive mere enkel – men bliver den også mere effektiv? Optimeringsscoren på kontoen stiger, men skaber det relevante resultater?

Automatiske anbefalinger kan have en stor indvirkning på kontoens optimering. Det er derfor en god idé at sætte sig ind i automatiske anbefalinger, samt hvorvidt de bør bruges.

Hvad er automatiske anbefalinger?

Anbefalingerne findes i menuen til venstre, øverst på din Google Ads konto. Anbefalingerne refererer til et optimeringsresultat, som er Googles estimat på hvor effektivt din Ads konto er sat op. For at forbedre dit resultat, skal du gøre brug af anbefalingerne.

De anbefalinger, der kan anvendes automatisk, er inddelt i følgende kategorier:

  • Budgivning og budgetter
    • Hjælper med at finde den rette budstrategi
    • Forebygger at dine kampagner ikke begrænses af budgettet
  • Søgeord og målretning
    • Hjælper med at nå ud til flere personer og målgrupper, der er interesserede i dit produkt
    • Foreslår nye søgeord der matcher søgetendenser
  • Annoncer og udvidelser
    • Hjælper med at justere dine annoncer, oprette nye annoncer og vise de bedst performende annoncer

Fordele ved automatiske anbefalinger

Ved at anvende de automatiske anbefalinger, gør du kontooptimeringen mere enkel og sparer tid. Automatiske anbefalinger er derfor en god løsning for dig, der ikke ønsker at bruge så meget tid på Google Ads, men samtidig gerne vil sikre, at dine annoncer er så effektive så muligt ud fra Googles estimater. Når dine annoncer optimeres, forbedres CTR og dermed også annoncens kvalitetsresultat.

Selvom dine annoncer er baseret på Googles anbefalinger, kan du stadig bevare kontrollen ved at klikke på fanen ’historik’ under de automatiske anbefalinger. Her kan du se hvilke anbefalinger, der er blevet anvendt og (de)aktivere dem løbende.

Ulemper ved automatiske anbefalinger

Det er nemt at lade sig forføre af alle fordelene ved automatiske anbefalinger – men pas på!

Det er vigtigt at huske på, at de automatiske anbefalinger er drevet af Googles algoritme, som ikke har kvalitativ indsigt i den enkelte forretning. Derfor er det ikke alle forslag til søgeord, målgrupper og budstrategier, der nødvendigvis passer ind i lige netop din forretnings produktudbud og målretning for annoncering.

Desuden kan automatiske anbefalinger kun anvendes på kontoniveau. Dette betyder altså, at ændringerne træder i kraft for alle dine annoncegrupper, selvom det ikke er alle, der har ens performance.