I går var 330 mennesker samlet, til konferencen Social Media Manageren ’18, for at blive lidt klogere på bl.a. fremtidens kundeoplevelser, brandbuilding og kundeservice, via de sociale medier. Som arrangøren selv udtaler det, så skulle ’SoMe værktøjskassen trimmes’ og det blev den i høj grad.

Lad os lige starte ud, som vi gjorde i går – med et budskab, fra dagens moderator, som er værd at tage til eftertanke.

”Hvis andre kan lave det samme som jer bare bedre, så gør noget andet. Find den niche i er bedst til!” – Kommunikationsekspert, Astrid Haug.

Dagen bød på mange andre gode budskaber og vi vil selvfølgelig gerne dele dem alle med dig. Vi har dog været nødt til at skære lidt ned på de 9 timers indlæg og udvælge 5 af dagens væsentlige insights.
Vi håber du kan bruge dem, i din daglige forretning.

FACEBOOK – NEW, NEXT & NEED TO KNOW

Det første fællesindlæg blev afholdt af Facebooks Country Manager, Daniel Käfer, som havde en lang række gode råd med på vejen. Heriblandt om at have øget fokus på ’stories’ og selvfølgelig video, video, video.

#1 Begræns dig selv så lidt som muligt, når du opretter målgrupper. Lad algoritmen arbejde for dig!

 

 

FORSTÅ DEN DANSKE SOCIALE MEDIEFORBRUGER

Fællesindlæg med Lene Heiselberg og Rasmus Thaarup, fra DR Medieforskning.

Indlægget her handlede i høj grad om kundegrupper, deres adfærd på de sociale medier og om, hvordan du bedst muligt fanger deres opmærksomhed.

#2 Lav altid video-indhold med undertekster og med et afsluttende pay-off. Du har kun 3 sekunder til at fange en brugers opmærksomhed!

 

SOCIAL MEDIA MADSNESS ELLER KÆMPE POTENTIALE

Niels Aarus Michaelsen, Head of digital media, hos Nørgaard Mikkelsen t