Vi har nu taget hul på 2019 og de fleste af os er allerede i fuld gang med det nye arbejdsår, de nye idéer og projekter. Men har du taget dig tid til at evaluere og analysere på dine digitale tiltag, fra det forgangne år? Ved du, hvilke der fungerede, hvor du skød ved siden af eller hvilke produkter, der performede bedst på de forskellige platforme?

 

”Work smarter – not harder” er efterhånden et udmarvet udtryk, men ikke desto mindre sandt – også når vi taler digital strategi. Hvorfor lave nye forkromede strategier, hvert eneste år, hvis du kan lære af det foregående og genbruge succeser?

Analyser på dine tiltag i 2018

En af de helt store fordele, ved digital markedsføring, er at du kan måle på dine tiltag. Det vil sige at du altid kan se tilbage og vurdere, hvornår noget har været en succes, hvilke tiltag der skal tilrettes eller måske slet ikke gentages.
Så tag et kig på dit 2018 og de aktiviteter der har været henover året – du kan copy-paste dine største succeser over i din markedsførings-plan for 2019.
Dernæst ser du på de tiltag, som ikke helt performede som ønsket, men som gerne skal gentages i det kommende år. Brug lidt tid på at tilrette, nytænke og tilføje til din markedsførings-plan.
Sidst men ikke mindst er der sikkert også tiltag, som var helt ved siden af – disse efterlades pænt i 2018.


Brug tiden effektivt i 2019

Nu har du lagt grundpillen i din digitale strategi for 2019 og fordi du ved dét fungerer, kan du tillade dig at tilføje lidt fornyelse.
Tingene udvikler sig dog med lynets hast, i den digitale branche og det kan derfor være en smule uoverskueligt, hvor man skal fokusere sin energi.

Vi har derfor udvalgt 3 bud på fokusområder, som du med fordel kan prioritere i 2019:

  • Brug SoMe som en seriøs del af din digitale strategi.
    Mange virksomheder ser desværre stadig de sociale medier som et sjovt supplement, til den egentlige digitale strategi – dette er en fejl. De sociale medier er ideelle værktøjer, når der skal skabes brands og fortælles gode historier. Brug det aktivt – og seriøst – i din strategi og det vil have en positiv indvirkning, på dine øvrige digitale tiltag.
  • Amazon, Amazon og Amazon!
    Vi siger ikke at du skal være ekspert, men det er vigtig at du tager stilling til, hvorvidt din virksomhed kan have gavn af platformen, når den gør sit endelige indtog, på det danske marked.
    Istedet for at se Amazon som en trussel, kan du med fordel sætte dig ind i mulighederne og være forberedt. Du kan eventuelt læse om Amazon her.
  • Micro Influencer Marketing 
    I en lang periode har det været IN at få kendte – de såkaldte Macro Influencers – til at blogge om og anbefale produkter – ofte mod en klækkelig betaling, selvfølgelig.
    Nu er det dog som om en ny tendens er ved at tage over, nemlig brugen af Micro Influencer Marketing. Her er der tale om den ’ukendte’ og måske mere troværdige, dansker. Denne type af Inflencers er ikke nær så omkostningstunge og åbner derfor op for, at mindre virksomheder også kan gøre brug af metoden.

 

Har du brug for vejledning i ovenstående, skal du være velkommen til at kontakte os på 70 70 20 80

Du kan også læse eller genlæse vores tidligere blogindlæg her.